Dataminds søger dygtige data science konsulenter
Vil du være en del af en dynamisk virksomhed i vækst? Drømmer du om at arbejde som konsulent indenfor Data Science, Business Intelligence, Analytics og Business Process Management?
Dataminds er en spændende og innovativ konsulentvirksomhed med succes indenfor Data Science og BI. Vi søger lige nu en juniorkonsulent til vores kontor i Aarhus, der har lyst til at blive en del af en virksomhed og et team med årelang erfaring samt positiv profilering i markedet.
Som juniorkonsulent arbejder du på vores projekter i samarbejde med de ansvarlige konsulenter og er en vigtig del af vores team fra første dag. Du kan forvente variation, udfordring og mulighed for at byde ind med dine egne idéer til at løse dine opgaver. Til dine arbejdsopgaver vil du typisk benytte værktøjer som SQL, PowerBI, Excel, R m.m.
Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse som cand.merc, cand.oecon, eller noget lignende. Du besidder et nysgerrigt og positivt drive og prioriterer at være på højde med udviklingen indenfor Data Science og BI. Praktisk erfaring fra tidligere stillinger, relevante kurser el.lign. er en fordel, men ikke et krav.
Som vores nye juniorkonsulent forventes det, at du:
- Er systematisk, struktureret og kvalitetsbevidst i opgaveløsning samt forstår vigtigheden af overholdelse af aftaler og deadlines
- Har flair for IT, og har kendskab til SQL, PowerBI, Excel og/eller R
- Demonstrerer en proaktiv approach og er direkte og vedholdende, når idéer skal formuleres, udveksles og afprøves, for derigennem at kunne nå til løsning af problemer og for at sikre opnåelse af mål
- Har lyst til – på eget initiativ – at udvikle dig fagligt, og er i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye teknologier og metoder
- Er i stand til at strukturere din egen arbejdsdag og tage ansvar for dine opgaver
- Besidder en konsulentånd og trives i dialog med kunder og samarbejdspartnere
Vi tilbyder:
- Et job med afvekslende opgaver og mulighed for masser af ansvar
- En arbejdsplads, der sætter pris på dine præstationer og videreudvikling, og hvor du også er en vigtig del af virksomhedens fortsatte succes
- Et fællesskab, hvor vi altid stræber efter at være de bedste og mest professionelle
- Et ungdommeligt og livligt arbejdsmiljø, der ikke går af vejen for en omgang bordtennis, en løbetur eller en fredagsøl. Du har måske andre forslag?
- Mulighed for ansættelse efter afsluttet studie
- Fleksible arbejdstider på mellem 10 og 30 timer ugenligt, afhængigt af dit studie og dine eksamener
Send os en ansøgning vedlagt dit CV og fortæl, hvad du kan tilføre Dataminds. Skriv til kli@dataminds.com eller ring til Kim Lillesøe på mobil +45 25 16 19 59 for en uforpligtende – og fortrolig – samtale. Vi behandler ansøgninger løbende.
Arbejdssted er på vores kontor i Frichsparken: Søren Frichs Vej 38A, 8230 Åbyhøj.